Aktiviteter i Husby Sogneforening 2025/2026
Torsdag d. 29. maj (Kr. Himmelfartsdag) – Cykeltur til Skavemose
Der vil vanen tro være mulighed for at deltage i gudstjeneste i Husby kirke kl. 9.00. Rundstykker ved Præstegården fra kl. ca. 9:45. Cykelturen starter kl. 10.15 fra P-pladsen nord for kirken. Vi cykler gennem plantagen ud til badesøen, hvor vi hygger os med medbragt mad, aktiviteter for store og små mv. Madkurve, spil mv. kan afleveres på traileren ved Præstegården. Alt inklusive cykling foregår i et tempo hvor alle kan være med.
Torsdage kl. 19.00 – Cykeltur i det blå
En ugentlig cykeltur ud i det blå, hver torsdag kl. 19.00. Vi mødes på P-pladsen nord for kirken, og cykler derhen vi lige synes. Medbring evt. mad og drikke til turen. Første gang d. 5. juni. Ingen tilmelding – bare mød op.
Søndag d. 7. juni - Stråfestival ved Vedersø klit
Sogneforeningen står i teltet hele dagen og serverer øl, vand, kaffe og mere.
Se det fulde program her: https://www.visitnordvestkysten.dk/nordvestkysten/planlaeg-din-tur/straafestival-i-vedersoe-klit-den-8-juni-2025-gdk1143230
Søndag d. 23. juni - Sankt Hans-arrangement v. Ledgaard
Hyggelig fejring af Sankt Hans, med bål, båltale, snobrød m.m. til børnene. Husk tilmelding for dem, der ønsker spisning før bålet.
Båltale v. Hanne Arberg
Arrangementet vil igen i år blive arrangeret i samarbejde mellem Aktiv Staby, Ledgaard og Husby Sogneforening.
Hold øje med hjemmesiden og Facebook for mere info.
Lørdag d.5. juli – Sogneforeningens sommerfest i Husby.
Den årlige sommerfest med aktiviteter, musik, helstegt gris musik & dans mv.
Arrangementet holdes ved Husby Efterskoles– yderligere information kommer i på Facebook og hjemmesiden.
August - Lokaldysten i Staby
Vi dyster på venskabeligvis mod andre lokalsamfund i kommunen.
Lokaldysten foregår i samarbejde med Husby Sogneforening, Sdr. Nissum borger og Idrætsforening, Aktiv Staby og DGI.
På to timer skal vi tilbagelægge flest mulige kilometer på enten gåben, cykel, kørestol eller andet.
Torsdag d. 11. September – Fællessang i Husby Sognegård
Fællessang i sognegården med Steen Hattesen.
Fredag d. 17. oktober - Ålegilde (Efterårsfest) i Husby Sognegård
Hvis vi ikke kan skaffe ål, finder vi en anden menu. Men ellers gentages de sidste mange års høst-gilde-succes.
Fredag d. 28. november - Fællesspisning/familieaften – med Julehygge.
Julearrangement for børn og barnlige sjæle fra kl. 16.00.
Lystur til kirken, hvor der afholdes en kort og børnevenlig julegudstjeneste
Fællesspisning for alle kl. 18.00.
Arrangementet annonceres senere.
December - Mørkning, fortællinger i skumringen
Vi samles omkring en hemmelig fortæller mens mørket og roen falder på.
Hver dag fra 1. December til og med 21. december kl. 17:00 i Husby Sognegård.
31. December – Nytårsløb i Husby Klitplantage.
Arrangementet annonceres senere.
Fredag d. 6. februar kl. 18.00 – Fællesspisning/familieaften
Der vil være tilfældig placering, så man kan være heldig at få nye bekendtskaber fra sognet.
Arrangementet annonceres senere.
Onsdag d. 18. marts kl. 19.30 – Sogneforeningens generalforsamling
Lørdag d. 21. marts kl. 10.00 - Oprydning ved Koglehuset
Bliv medlem af Husby Sogneforening.
Betal 100 kroner pr. person over 18 år med Mobilepay til: 15331
Oplys ved betaling dit navn, adresse og mailadresse.
Herefter vil du fremover modtage mails, når der er nyt fra bestyrelsen.
Husk også at følge vores Facebookside under navnet ”Husby Sogneforening”